Peter Tybjerg
- keramiker og billedhugger

Peter Tybjerg er keramiker og billedhugger. Det ene såvel som det andet. Når man ser på hans mange værker fra 60-ernes midte over de mange gigantiske stentøjsrelieffer fra 1970´erne, 1980´erne og 1990´erne og de talrige små og store skulpturelle stentøjskrukker, bl. a. de karakteristiske hjerteformede, så er det nærliggende at tro at her i leret må den afgørende indsats være at finde.

Det er også rigtigt at Peter Tybjergs arbejde med og udforskning af det han benævner studiokeramik - udgør en meget væsentlig del af hans liv, virke og produktion.

Men for at forstå den universelle, den mytiske og den poetiske dimension, der er i hans billedkunst som helhed, så bør man medtage de mange værker og udsmykninger, hvor også andre materialers formåen udforskes.

Jeg tænker her på glasmosaikvinduerne fra 1980 i Lindholmskolens svømmehal v. Nyborg, på den fremragende vandkunst i stentøj på fiberbeton fra 1983 ved Svendborg Sygehus, og på de 12 bronzekrukker han støbte i 1987 - 88. Endvidere må nævnes to elegante hængeskulpturer i træ, glas og stål fra 1989 på Kommunekemi A/S i Nyborg og endelig en toneskulptur i rustfrit stål og galvaniserede rør i Bellinge, Fyns Midtpunkt fra 1993 og det 4 meter høje Symbolæg bestående af 2390 stentøjskakler på fiberbeton også fra 1993 ved Odense Universitet.

 

Fra det specifikke til det universelle

Det nordiske og det internationale er gennemgående og vigtige faktorer i Peter Tybjergs livssyn, billedkunst og generelle engagement. Ønsket om at udforske tilværelsen, at udveksle ideer, at hjælpe andre og sammen med andre at fastholde en idé eller et projekt, der kan få vidtrækkende konsekvenser, det er en del af Peter Tybjerg.

Formidling, udstilling og internationale workshops er og har altid været af stor betydning. Workshops, keramikkonferencer og symposier i årene 1981, 1987, 1990 og 1993 gav kontakter til international keramik og var bl. a. drivkraften i Tybjergs initiativ til etableringen af Keramikmuseet Grimmerhus - Center for international Studiokeramik i Middelfart, som åbnede i oktober 1994.

Betegnelsen Studiokeramik indebærer - i følge Peter Tybjerg - at det drejer sig om unikke værker, hvor idé, udtryk, materialevalg, brænding, form, farve og struktur er bestemt og - i alle stadier er kontrolleret / behersket af studiokeramikeren.

 

Det specifikke

Peter Tybjerg blev født på Island i 1944, hvor hans far som gartner i 1930´ernes begyndelse var med i de første forsøg på at udnytte den geotermiske varme til gartneridrift. Tybjergs egentlige opvækst fra fire-års alderen fandt sted på Fyn, hvor han som 13-årig kom ud af skolen for at arbejde ved landbruget og som arbejdsdreng, indtil han som 15-årig kom i lære som maskinarbejder.

Han var udlært i 1964 og havde i sin fritid bl. a. fremstillet drejeskiver og ovne til vennerne i 60-ernes kreative Odense-miljø. Interessen for keramikken var vakt.

På vej til jazzfestival i Juan- les Pins i Frankrig sommeren 1964, ser Tybjerg i Antibes, den franske by 20 km. SV for Nice, keramiske værker af Pablo Picasso.

Dette møde med Picassos keramik får afgørende betydning for de følgende års undersøgelser af keramik som skulpturelt udtryk. I 1967 udstiller Peter Tybjerg keramiske arbejder på Kunstnernes Efterårsudstilling i Den Frie Udstillingsbygning i København.

 

Det universelle

I 1968 - 69 arbejdede Tybjerg i Natalprovinsen og Swaziland i det sydlige Afrika. Som led i et udviklingsprojekt opbyggede han keramikværksted i Rorkes Drift Art and Craftcenter, og foretog analyser af lerforekomster i Swaziland. Værkstedet i Rorkes Drift var planlagt som kombineret produktions- og undervisningsværksted, og har siden udklækket mange dygtige keramikere.

Andre rejser gav nye impulser. Således blev Tybjerg stærkt berørt af den lokale folkekunsts betydning for moderne skulptur, da han i 1971 besøgte den rumænskfødte billedhugger Constatin Brancusis hjemby, hvor monumentale værker i Tirgu Jiu-parken viser en forbundethed mellem den oprindelige lokale bygningskunst og det moderne skulpturudtryk.

Under ophold i England, hvor han i kortere perioder arbejdede på forskellige værksteder, var det også af betydning på British Museum i London at se bl. a. orientalsk keramik fra Kina og Korea og indiansk keramik fra Mexiko og Peru.

Oplevelserne i Sydafrika i 1968 - 69 blandt Zuluer, hvor dans, musik, myter og billedudtryk gik op i en højere enhed efterfulgtes af flere rejser i 1977 - 1981 til fødeøen Island og kombinerede oplevelsen af universelle indtryk af menneskelig art med den konkrete nordiske specifikke natur. Tybjerg bragte vulkanske magma-bjergarter indeholdende krystaller og metaller fra jordens indre til hans værksted på Fyn, og anvendte dem senere til ler- og glasurblandinger.

Da han i 1983 opbygger vandkunst-skulpturen ved Svendborg Sygehus, blev skulpturens udtryk inspireret af basaltkrystaller, fremkommet ved langsom størkning af flydende lava, ved islandske vandfald. Blå, grønne og brune farver glitrer i vandets lysspil.

 

Den mytiske dimension

På gymnasiet Mulernes Legatskole i Odense ses i skolens fællesrum Tybjergs 3 X 16 meter store stentøjsrelief, Bjergkongens Hal. Blålige og brunlige farver og bjergagtige formationer giver en oplevelse af en rytmisk forbindelse til de nordiske myters verden. Ved relieffets afsløring i 1978 havde Peter Tybjerg valgt at der skulle spilles Edvard Griegs musik til Henrik Ibsens skuespil Peer Gynt. Ser man relieffet idag, så fornemmes umiddelbart naturens rytme også via kombinationen af materiale, form og farve.

Det symbolladede og mytiske aspekt opleves også klart i skulpturen Symbolæg fra 1993 ved Odense Universitet. Hver eneste af de 2390 kakler har et indridset symbol. Peter Tybjerg har medtaget alle tænkelige typer, så som: kemiske, matematiske og elektriske symboler, religiøse, politiske og alkymistiske symboler, tal- skrift- og tonesymboler, alle hentet fra mangfoldige kulturer og lande.

Tybjerg har valgt det gamle græske symbol for det ubefrugtede univers, ægget, som grundform, hvor han mener at den form i kombination med de mange symboler, som udtryk for menneskets samlede viden og kommunikationen deraf skulle passe til et universitet, hvor videnskabsfolk bestræber sig på at afsøge ny viden og på at formidle denne nye viden. Ægget er placeret midt i naturen, mellem skoven og universitetet.

 

Den poetiske dimension

I alle de værker der er nævnt har Peter Tybjerg formået foruden i materiale, form, farve og struktur at give en ekstra dimension. Hvis man ser på udsmykningen i Lindholmskolens svømmehal: de to glasvinduer der er opbygget af farvet blokglas i beton, så vil de farvede glasflader spejle sig i svømmehallens vandspejl. Man ser konkret vinduernes farvespil men tillige en sitrende spejling.

I Peter Tybjergs mange skulpturelle krukker kan man opleve en meget stærk spænding mellem materiale, form, farve og struktur. Ofte fornemmes en horisontlinie, måske ved mødet mellem to farver. Men der kan også være tale om en ikke skarpt defineret horisontlinie. Måske er det formen der er det afgørende. Det afhænger af øjnene, der ser.

Mange hjerteformede stentøjskrukker af Peter Tybjerg kan opfattes som et mini-univers, måske en lille klode, hvor man aner jordbundslag, bjerge og strejf af vand og skyer. Her må man leve sig ind i billedkunstnerens univers.

Der åbner sig en ny dimension: den poetiske!